Casestudie

Et casestudie er en strategi, der benyttes ved gennemgang af en konkret hændelse eller et andet fænomen for at analysere, hvilken lære der kan uddrages af netop denne hændelse eller dette fænomen. Til forskel fra andre videnskabelige undersøgelsesmetoder, der normalt vil afprøve en teori ved at søge den bekræftet i en overrepræsentation blandt gentagelser, vil denne søge bekræftelsen ved at finde sammenhængen i selve hændelsen.

Casestudiet anvendes i meget forskellige sammenhænge til studiet af sjældne, enkeltstående eller meget komplekse fænomener. Det kan være studier af demokratiske processer, fremstående organisationer for eksempel erhvervsvirksomheder, IT-systemer, projektevalueringer, sjældne sygdomme og deres behandling

Ordet case stammer fra det latinske ord casus, der betyder tilfælde. På dansk har man tidligere brugt begrebet casusstudier som betegnelse for casestudiet [1]. Casestudiet er altså studiet af tilfældet – studiet af en hændelse, der ikke er planlagt, og det der kun forekommer én gang.

Der er adskillige definitioner, og man diskuterer stadig, hvad en case egentlig er.[2]

  1. ^ Brudal, L. (1982). Kasusbeskrivelser som vitenskabelig dokumentasjon – en kritisk vurdering. Nordisk Psykologi, 34, 337-350.
  2. ^ (Gerring, J. (2007)Case Study Research. New York: Cambridge University Press.)

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search